Travlhed!

Pyyhhh må vidst være overskiften for denne uge! Jeg har haft forbistret travlt de sidste 10 dage, og næste uge ser ikke ud til at blive meget bedre, men så er det jo heldigt at travlheden skyldes at jeg nyder hvert sekund med alle de dejlige mennesker jeg har mødt, og derfor ikke kan finde ud af at sige nej til selv det mindste sociale arragement. 

Denne uge har budt på fodbold - både en ude og en hjemmekamp som begge bød på sejr til West Virginia University, en meget slem solskoldning (som følge af fodbold på stadion i en mindre hedebølge, og selvfølgelig havde Blondie her glemt at smørre sig ind i solcreme), vin & jazz festival, Phantom of the Opera og en hulans masse lektier. Både Ann-Sophie og jeg har travlt med at få alle tråde til at nå sammen, da kravene til at præstere herovre er noget anderledes end det vi er vant til. Vi har en hel masse tests som alle udgør en lille del af vores samlede karakterer, hvilket betyder at der hele tiden er lidt "eksamenstress" at tage hensyn til. Jeg synes nu vi stadig er gode til at tage den med jysk rolighed!

En lille sjov beretning fra middagsbordet. Nedenstående billede, viser en rigtig flink fyr fra England. Ham og hans kammerat (som ikke er ham på billedet) har en udsøgt humor, og er altid frisk for en bemærkning eller to. Seneste spørgsmål faldt til en dansk fyr som også er herovre på udveksling

J.D: "Excuse me, Morten - can I ask you something? Are all Danish girls like Ida?"

Morten :"What do you mean, like Ida?"

J.D: "Are all Danish girls as loud, straight forward and as rude as Ida?" - sagt med en smil i mundvigen, naturligvis.

Jeg synes denne lille bemærkning bekræfter mig i, at selvom jeg er ude på en dannelsesrejse og jeg sikkert ændrer nogle holdninger og attituder til nogle ting mens jeg er afsted - så er jeg nu stadig Ida, der er lige rapkæftet, højrystet og flabet som jeg altid har været. Det er en god og betryggende tanke, og det at andre nationaliteter kan tage imod denne personlighed, betyder jo bare at der er plads til en Ida mange steder i verden.

Nedenstående er - på utallige opfordringer - en billedserie fra den forgangne uge. Jeg tænker på jer alle fra tid til anden!

En skør brite, der nyder godt af tag-selv soft-ice maskinen - her med en halv liter flødeis ovenpå en god portion aftensmad!

J.D og Amos i spisesalen

Ugens helt store hit var musicalen "Phantom of the Opera". Det foregik i Pittsburgh, Pennsylvania, hvor vi for den nette sum af 25 dollars (ca. 130 danske kroner) fik transport frem og tilbage, aftensmad og drikke og billetter til denne fantastiske forestilling. Det var en virkelig stor oplevelse. Som I kan se nedenfor er teateret virkelig smukt, og selve opsætningen var noget af det mest professionelle jeg nogensinde har set. Jeg kendte faktisk ikke historien på forhånd, men fandt den både underholdende, rørende og var et stykke der gav stof til eftertanke. Jeg finder til finurligt at menneskets stræben efter alt hvad det ønsker, i sidste ende resulterer i død - hvorfor har vi så, så frygteligt travlt altid?

Billedet her er af scenen, men det er ikke det bedste i verden, da jeg måtte smug-fotografere Det var strengt forbudt i salen at bruge kamera.

Til gengæld var loftet og lysekronen noget at det smukkeste jeg nogensinde har set. Når jeg engang blive millionær og skal have en bolig, må det sandelig gerne være en del af mit interior.

Ugens anden helt store begivenhed var Wine & Jazz festival i en lund lidt uden for Morgantown. Billedet er af et par gode venner blandt de internationale studerende, og selve festivalen varede en weekend, hvor lokale vinfarmere fra staten kom og samplede og solgte vin, mens lokale bands spillede op til dans. Dette var en himmelsendt mulighed for at få et indtryk af hvordan de lokale fra West Virginia er uden for Morgantown, som jo er meget præget af at være en universitetsby hvor de studerende sætter dagsordenen. West Virginia må i den grad siges at være en rig stat på gode vinfarmere, men i den grad også på en flok originaler, som bestemt ikke er som folk er flest. Det er en blanding mellem Red Necks (bonderøve af den helt store kaliber med skrå i undvigen, cowboy støvler og en pistol i bæltet) og spirituelle hippier, der render rundt med hulahop-ringe og en tændt joint i mundvigen. Lige netop til denne anledning, så vi flest af de sidste!

Og så var jeg så forbistret heldig, at min gode svenske kammerat, Oscar, har købt sig en kamera og velvilligt bliver ved med at fotografere, indtil man er tilfreds med sit portræt. Dette billede viser hverken solskoldethed, tømmermænd, røde øjne eller uønskede deller, så jeg er i bund og grund rigtig tilfreds med det. Hvad synes I?

Denne bakke var den første nogenlunde spiselige ost jeg er stødt på herovre. Jeg har siden ledt med lys og lygte efter Gouda ost, og er til sidst kommet i besiddelse af det. Deværre koster det en mindre formue, og kan kun købes i en forretning en halv time væk i bil, men hvad man eefterhånden ikke gør for at slippe for den dårlige kvalitet og de ringe råvarer, som kantinen dag efter dag, byder på!

En udsøgt rødvin fra en lokal farmer, et par timers kørsel fra Morgantown. Jeg er jo efterhånden ved at være så voksen, at rødvin ikke blot fremkalder væmmelse, blå tænder og hovedpine.

Humøret er højt på vej hjem i bussen. Her er jeg med to gode venner - Ben, som er fra Australien - og Helouisa, som er fra Brasilien.