Enden på eventyret

Så er det blevet tid til en sidste blog i denne omgang - hvem ved hvor turen går hen næste gang? Ja, jeg overvejer stadig, men konklusionen på mit amerikanske eventyr er i hvert fald at jeg slet ikke er færdig med at rejse endnu! Der er mange steder i verden jeg ikke har set endnu, og jeg regner med at mit næste lille projekt bliver at udforske Europa lidt mere. Nu hjælper det jo også en del på det at jeg har mødt rigtig mange mennesker fra Europa, som jeg gerne vil se lidt til igen.

Det sidste halve år har budt på et utal af oplevelser - store som små og gode som dårlige. Jeg har overordnet haft det helt fantastisk herovre. Det er lykkedes mig ikke at tage alt for meget på i friturestegte West Virginia, og jeg har samtidig klaret skolen hensigtsmæssigt, da i hvert fald 4 af mine 5 kurser er sluttet på et A, som er topkarakteren i USA. Ja, I kender mig, jeg elsker at blære mig med mine karakterer og dette har bestemt ikke ændret sig!

Over weekenderne har vi været meget aktive rejsetrolde på den amerikanske østkyst, hvor det blandt andet har budt på to ture til Washington DC, to ture til New York, campingture rundt i West Virginia, en tur til Baltimore og en smut over grænsen til Canada for at se Niagara Falls. Alle turene har været i fantastisk selskab med mennesker jeg er kommet til at holde utroligt meget af, og som jeg allerede nu har svært ved at undvære. Heldigvis er der fleste fra England og Sverige, som gør det en anelse lettere at holde kontakten. En lille del af mig ville dog ønsker at jeg havde et semester mere i USA, så jeg ikke skulle sige farvel nu. På den anden side kan jeg også mærke at jeg begynder at trænge til at komme hjem og blive en del af alles liv igen. Jeg savner især min far og mine brødre som det skal blive godt at komme hjem og holde i ørerne igen.

Julen her i USA er blevet fejret med min familie i Colorado. Det er nu tredje gang jeg besøger denne smukke stat, og jeg nyder det lige meget for hver gang. Den første uge er stort set gået med at spise og sove, da jeg nu endelig er blevet frigivet fra maden i West Virginia og ikke længere skal spise processed food mere, men kan nyde et dejlig hjemmelavet pasta, dampet laks, hjortegryde, hjemmebagt brød og hjemmelavet suppe. Det har ganske simpelt været himlen at komme herop, og jeg glæder mig ekstra meget til at komme hjem og sætte tænderne i de godter som selv Colorado ikke kan byde på.

Selve juledagene har budt kvalitetstid med hele Marks familie som rummer det bedste af 30 mennesker. De er utrolig søde og gæstfri, og mange af børnebørnene er på min alder, så der har også plads til fis og ballade ind i mellem bønner og kirkegang - de sidste to dele har jeg dog ikke været en del af. Så konservativ er jeg dog ikke blevet herovre.

Jeg vil nu slutte af med at sige tak til alle jer hjemme, der har sendt mig mails, små hilsner, sms'er opkald og andet! Det har varmet utroligt meget at vide at jeg ikke har været alene af sted, men at I har tænkt på mig. Det har gjort de triste dage i opholdet mere glade at vide at alle jer har tænkt på mig! Jeg håber at støde ind i jer alle i det nye år og få en briefing om hvordan det står til i jeres liv. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

De kærligste hilsner fra Ida, som meget snart lander i lille dejlige Danmark!

Verdens Metropol

Ja, nu er det jo ikke så længe siden I hørte livstegn sidst, men weekendens oplevelser kræver en blog helt for sig selv - turen gik nemlig til New York City....! Og mens jeg holder en kort kunstpause og nyder hvert et misundeligt suk jeg kan høre fra Danmark, så vil jeg tilføje, at denne by gjorde enormt stort indtryk på mig!

Selve weekendem var ret billig og bekvemt. Vi kørte fra Morgantown kl 10 torsdag aften og var i NYC kl. 5 fredag morgen. Dette er den eneste måde at undgå New York trafikken på, som er ganske ulidelig og kan drive enhver Ida Mejer til vanvid. Turen ud af New York søndag eftermiddag tog over en time - noget mit temperament slet ikke egner sig til!

Byen bød på en masse shopping kombineret med det almindelige turistpjat. Vi var forbi Ground Zero, som bare er et hul i jorden, men slet ikke så højtideliggjort som jeg havde forventet. Udover dette, var vi også på besøg på MoMA - Museum of Modern Arts. Dette skyldtes nok mere Ann-Sophies kulturelle anlæg end min lyst, men jeg holdt ud i over en time, og må indrømme at noget af det faktisk var lidt interessant.

Vi boede ved en bekendt af Taylor, så turen var ganske billig - 35 dollars pr. mand for at dække udgifter til benzin og vejafgift. Et par rigtig søde piger, som jeg skal besøge igen om et par uger, hvor jeg igen tager til NYC for at holde Thanksgiving ferie... Kort fortalt er NY en by skal må og skal opleves - gerne flere gange. Jeg overvejer meget hvordan jeg skal bilde Aalborg Universitet ind at de skal åbne en afdeling på Manhattan. Der må være god basis for at sende et par studerende eller tre derover.

Times Square omkring midnat - en helt fantastisk oplevelse af lys, liv og virvar! Det skal bare opleves!

Og ved Rockefeller fandt vi det danske flag - noget der efter et par meget stærke margaritas var en mægtig optur! Vi så nok lidt tossede ud da vi føst stod under et andet flag og gik lidt amok, indtil vi indså at det danske flag ikke just så sådan ud. Men til sidst fandt vi da det rigtig flag og fik også et billede inden vi blev jaget væk af en vagt :)

Kristen og jeg på en restaurant midt på Times Square! Man kan nederst i billedet ane den gigantiske margarita jeg fik sat til livs - det kommer jeg nu til at savne ved USA!

Ann-Sophie og jeg uden for en finansbygning på 5th Avenue. 

Lidt kliché men stadig noget man skal prøve i New York - igen på 5th Avenue

Ja dette skyldtes så de ekstra store Margaritas :)

En lille pause på MoMA blev tilbragt på en sofa.

Igen på Times Square - ansigterne siger alt!

Times Square

Times Square

Efteråret er kommet!

Kære alle

Først og fremmest UNDSKYLD - jeg ved godt det er ca. 117 år siden jeg sidst har taget mig sammen til at få lavet en opdatering på bloggen. Dette skal bestemt ikke tolkes som at jeg ikke tænker på jer alle og tænker på Danmark, men mere som et udtryk for at jeg bare har så travlt med at opleve, se, høre og sanse dette dejlige land og nyde hvert sekund med alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende. Det er lykkedes mig at følge med i dansk politik (i hvert fald nogenlunde) og jeg kan jo kun udtrykke min dybeste tilfredshed med at regeringen sejler og oppositionen bliver stærkere fra dag til dag. Det giver et håb om at vores lille dejlige land, går en bedre fremtid i møde - mere end hvad man kan sige om USA. Gårsdagens valg vidner om at USA er på vej ind i et politisk gridlock, hvor alle reformer vil blive forsinket eller helt forhindret af det republikanske flertal i Huset... Det er ikke alene ualmindeligt dårligt for USA, der mere end nogensinde har brug for reformer - det kommer også til at have alvorlige konsekvenser for udenrigspolitikken som til syvende og sidst skal budgetteres af Kongressen. Alt det arbejde Obama har gjort for at rette op for Bush's fejlpolitik, står nu til at smuldre mellem hænderne på ham. Jeg er led og ked af at tingene efter kun to år, kommer til at tage sådan en radikalt forkert retning.

Men nok om det politiske kaos - og nu til noget mere sjovt. De sidste 6 uger har stået på en masse oplevelser, både af den ene og den anden art. Jeg har været på camping i Seneca Rocks, et sted laaaaaaangt ude på landet på grænsen til Virginia. Det var en spændende tur med masser af amerikansk landkultur ogselvfølgelig en øl eller mange over bålet. Jeg har også været på storbytur i Baltimore, Maryland, som er en virkelig smuk by - dog også ret farlig. Der er rigtig meget kriminalitet i Baltimore, men vi slap da ind og ud af byen uden dårlige oplevelser.

Ellers har de helt store oplevelser i oktober været en tur til Canada med de bedste mennesker og en tur til Washington DC for at deltage i en konference relateret til en af vores kurser. Turen til Canada, mere præcist Niagara Falls var både billig og god, mens konferencen var noget dyrere. Konferencen var slutningen på et kursus vi har haft, kaldet Model UN. Pointen med kurset er at give studerende et indblik i hvordan FN opererer og fungerer. Vi skulle repræsentere Portugal så i tre fulde dage har jeg spadseret rundt i et meget fornemt jakkesæt med et Portugal-skilt og en blok, forsøgt at sælge portugisisk udenrigspolitik til studerende der repræsenterede andre lande i verden. Konferencen var med til at give et rigtig god indblik i hvordan man arbejder i FN og gav helt sikkert mod på mere i den retning. Og det bedste af det hele var, at vi imponerede vores lærer nok til at få A i afsluttende karakter, som kommer til at pynte i Danmark når den bliver overført som 12 på mit cv.

Lidt billeder fra de sidste mange uger - jeg tænker på jer alle!

Her er den flok jeg tog til Baltimore med. En fantastisk smuk by, som bestemt skal opleves igen engang.

Og når man er fra WVU, så skal man selvfølgelig ud og se hvad Baltimores natteliv kan byde på!

På dette billede - Miller Light - jeg savner en god gammeldags kold Thor!

Efteråret er kommet til West Virginia. Vi har ellers haft op til 24 grader sidst i oktober. Nu står den på nattefrost. Hele West Virginia er plastret til i træer - I kan nok forestille jer hvor smukke skovene har været de sidste tre uger - et hav af farver i guld, brun, gul og rød!

Vores første dag i Ontario, hvor det bare pissede ned. Men det skulle i hvert fald ikke ødelægge mit humør!

Falls - de er smukke men omgivelserne er desværre blevet ødelagt lidt af den turisme der er byens eneste indkomst. Byen Ontario mindede mest om Las Vegas, som nok ikke lige er min op the.

Til gengæld var det en kæmpe oplevelse at se the Falls om aftenen. Ingen irriterende asiater, ingen larm og støj, men bar smukt lysshow og lyden af vandet, der var vildt og brusende og på samme tid afslappende. En virkelig fantastisk oplevelse.

Min flok fra Niagara - vi havde den skønneste tur!

Vi måtte også lige stoppe og se the Falls fra den amerikanske side.

Et kedeligt eksempel på racisme i dette ellers så dejlige land. På vej til Canada var vi to biler der krydsede grænsen. Bilen med de to sorte drenge (de to gutter i midten) blev stoppet og ransaget mens de alle blev slæbt til afhøring. At de blev trukket til side skyldes dels at de er sorte, dels at deres navne er Ade Ibrahim og Jahad Dobiro. De er begge verdens bedste drenge, som aldrig kunne drømme om at træde et skridt ved siden af, men fordi de har farve og får i baggy-bukser, er de åbenbart en trussel for landet. Og det mest ironiske var at både jeg, Ann-Sophie og andre var virkelig vrede på deres vegne, oprørte over den måde hvorpå de blev behandlet. Drengene selv? Tja, de trak på skulderen, smilede og sagde: "Well girl, we appreciate your concern, but we're used to it by now". Jeg synes det er både flot, men også lidt skræmmende at de ikke engang bliver oprørte over det mere - det gav stof til eftertanke i lang tid fremover!

Hotellet i Ontario

Hotellet i Ontario

I baggrunde kan I få en lille smagsprøve på hvad Ontario kunne byde på: Kasinoer, tivoli, rutchebaner og pariserhjul. Ikke meget bjergbestigning for at se en af verdens største vandfald.

Dette var påklædningen for to uger siden - altså i slutningen af oktober. Nogen der sagde global opvarmning?? Ikke noget de bekymrer sig synderligt om i USA.

Ontario

Ontario

Seneca Rocks på grænsen mellem Virginia og West Virginia. Billedet er taget på en ærkeamerikansk landrestaurante med homemade food - ja store kokke bliver de i hvert fald aldrig!

Valgkampene er meget populære i Canada - og USA for den sags skyld. Det er almindelig kotume at reklamere for sin kandidat ved at have valgplakater i haven. Jeg er så glad for at være dansker, når jeg ser de amerikanske valgkampe, de politiske visioner og de religiøse korstog! De trænger satme til en god gang socialdemokratisk opdragelse!

Travlhed!

Pyyhhh må vidst være overskiften for denne uge! Jeg har haft forbistret travlt de sidste 10 dage, og næste uge ser ikke ud til at blive meget bedre, men så er det jo heldigt at travlheden skyldes at jeg nyder hvert sekund med alle de dejlige mennesker jeg har mødt, og derfor ikke kan finde ud af at sige nej til selv det mindste sociale arragement. 

Denne uge har budt på fodbold - både en ude og en hjemmekamp som begge bød på sejr til West Virginia University, en meget slem solskoldning (som følge af fodbold på stadion i en mindre hedebølge, og selvfølgelig havde Blondie her glemt at smørre sig ind i solcreme), vin & jazz festival, Phantom of the Opera og en hulans masse lektier. Både Ann-Sophie og jeg har travlt med at få alle tråde til at nå sammen, da kravene til at præstere herovre er noget anderledes end det vi er vant til. Vi har en hel masse tests som alle udgør en lille del af vores samlede karakterer, hvilket betyder at der hele tiden er lidt "eksamenstress" at tage hensyn til. Jeg synes nu vi stadig er gode til at tage den med jysk rolighed!

En lille sjov beretning fra middagsbordet. Nedenstående billede, viser en rigtig flink fyr fra England. Ham og hans kammerat (som ikke er ham på billedet) har en udsøgt humor, og er altid frisk for en bemærkning eller to. Seneste spørgsmål faldt til en dansk fyr som også er herovre på udveksling

J.D: "Excuse me, Morten - can I ask you something? Are all Danish girls like Ida?"

Morten :"What do you mean, like Ida?"

J.D: "Are all Danish girls as loud, straight forward and as rude as Ida?" - sagt med en smil i mundvigen, naturligvis.

Jeg synes denne lille bemærkning bekræfter mig i, at selvom jeg er ude på en dannelsesrejse og jeg sikkert ændrer nogle holdninger og attituder til nogle ting mens jeg er afsted - så er jeg nu stadig Ida, der er lige rapkæftet, højrystet og flabet som jeg altid har været. Det er en god og betryggende tanke, og det at andre nationaliteter kan tage imod denne personlighed, betyder jo bare at der er plads til en Ida mange steder i verden.

Nedenstående er - på utallige opfordringer - en billedserie fra den forgangne uge. Jeg tænker på jer alle fra tid til anden!

En skør brite, der nyder godt af tag-selv soft-ice maskinen - her med en halv liter flødeis ovenpå en god portion aftensmad!

J.D og Amos i spisesalen

Ugens helt store hit var musicalen "Phantom of the Opera". Det foregik i Pittsburgh, Pennsylvania, hvor vi for den nette sum af 25 dollars (ca. 130 danske kroner) fik transport frem og tilbage, aftensmad og drikke og billetter til denne fantastiske forestilling. Det var en virkelig stor oplevelse. Som I kan se nedenfor er teateret virkelig smukt, og selve opsætningen var noget af det mest professionelle jeg nogensinde har set. Jeg kendte faktisk ikke historien på forhånd, men fandt den både underholdende, rørende og var et stykke der gav stof til eftertanke. Jeg finder til finurligt at menneskets stræben efter alt hvad det ønsker, i sidste ende resulterer i død - hvorfor har vi så, så frygteligt travlt altid?

Billedet her er af scenen, men det er ikke det bedste i verden, da jeg måtte smug-fotografere Det var strengt forbudt i salen at bruge kamera.

Til gengæld var loftet og lysekronen noget at det smukkeste jeg nogensinde har set. Når jeg engang blive millionær og skal have en bolig, må det sandelig gerne være en del af mit interior.

Ugens anden helt store begivenhed var Wine & Jazz festival i en lund lidt uden for Morgantown. Billedet er af et par gode venner blandt de internationale studerende, og selve festivalen varede en weekend, hvor lokale vinfarmere fra staten kom og samplede og solgte vin, mens lokale bands spillede op til dans. Dette var en himmelsendt mulighed for at få et indtryk af hvordan de lokale fra West Virginia er uden for Morgantown, som jo er meget præget af at være en universitetsby hvor de studerende sætter dagsordenen. West Virginia må i den grad siges at være en rig stat på gode vinfarmere, men i den grad også på en flok originaler, som bestemt ikke er som folk er flest. Det er en blanding mellem Red Necks (bonderøve af den helt store kaliber med skrå i undvigen, cowboy støvler og en pistol i bæltet) og spirituelle hippier, der render rundt med hulahop-ringe og en tændt joint i mundvigen. Lige netop til denne anledning, så vi flest af de sidste!

Og så var jeg så forbistret heldig, at min gode svenske kammerat, Oscar, har købt sig en kamera og velvilligt bliver ved med at fotografere, indtil man er tilfreds med sit portræt. Dette billede viser hverken solskoldethed, tømmermænd, røde øjne eller uønskede deller, så jeg er i bund og grund rigtig tilfreds med det. Hvad synes I?

Denne bakke var den første nogenlunde spiselige ost jeg er stødt på herovre. Jeg har siden ledt med lys og lygte efter Gouda ost, og er til sidst kommet i besiddelse af det. Deværre koster det en mindre formue, og kan kun købes i en forretning en halv time væk i bil, men hvad man eefterhånden ikke gør for at slippe for den dårlige kvalitet og de ringe råvarer, som kantinen dag efter dag, byder på!

En udsøgt rødvin fra en lokal farmer, et par timers kørsel fra Morgantown. Jeg er jo efterhånden ved at være så voksen, at rødvin ikke blot fremkalder væmmelse, blå tænder og hovedpine.

Humøret er højt på vej hjem i bussen. Her er jeg med to gode venner - Ben, som er fra Australien - og Helouisa, som er fra Brasilien. 

Tailgating og football

Så er det vidst igen blevet tid til en lille update fra Guds eget land, og hold op hvor har de sidste par uger været hektiske! Jeg er logisk tænkende så selvfølgelig starter jeg fra slutningen, og vil berette om den største "kulturelle" oplevelse jeg har haft, som fandt sted igår.

Igår mødte vores (West Viginia Universitys) fodboldhold et hold fra North Carolina på hjemmebane. Dette giver anledning til at finde den gule WVU T-shirt frem og gøre leveren klar til en omgang fest uden lige! Det hele starter ugen inden kapen finder sted, hvor man sørger for at få billetter. Man deltager i et lotteri o et antal gratisbilletter. I hele ugen op til kampen, render alle rundt i gule T-shirt for at markere at det er Football-week! På selve kampdagen starter man ret tidligt om morgenen, det fleste kl 10 med tailgating inden kampen. Tailgating er "parkeringsplads-fest" hvor amerikanerne ruller op på parkeingspladserne omkring stadion i deres kæmpe biler, stiller grill, stole, mad, spil og kolde bajere frem, og så æder og drikker de i 5-8 timer før kampen. Der er et leben uden lige på pladsen, en festlig stemning og mennesker i alle aldre og støbninger - fælles for dem alle er de gule T-shirts! Det er en virkelig fed oplevelse at være en del af de 60.000 mennesker der mødes for at fejre og heppe på det lokale fodboldhold. Mange mennesker kører dagen i forvejen og overnatter på parkeringspladsen for at få en god plads og være helt klar til tailgating dagen derpå. Der er rigtig mange mennesker, der udelukkende kommer for at tailgate og ikke for at se selve kampen.

Andrea og jeg (min mexicanske veninde) var blevet inviteret til tailgating på jura-studiet, hvor der var alt hvad hjertet kan begære af øl, mad og selskabslege. Dette var sponsoreret af jurastudiet, hvilket jo indikerer at Universitetet også bakker op om denne tradition. På game-days må man alt. Normalt er det jo ikke tilladt at drikke på gaden, men på fodbolddage vader mennesker ind og ud mellem hinanden og så længe man ikke generer hinanden, så ser polititet igennem fingre med det meste. Det var en virkelig, virkelig god oplevelse og det er bestemt ikke sidste gang jeg er med til sådan en begivenhed!

Ellers har ugen budt på større faglige udfordringer, som bestemt også var tiltrængt. Vi har droppet et kursus som simpelthen var for let. I stedet er vi blevet optaget på et kandidatkursus i Diplomati og Internationale Relationer. Dette betyder at vi skal til Washington DC på et tidspunkt og deltage i en konference, hvo studerende fra USA og resten af verden mødes og "leger" FN. Det er en øvelse/smagsprøve hvordan forhandling og diplomati foregår i det internationale samfund. Jeg er virkelig spændt på hvordan det kommer til at forløbe. Vi har en super god professor som har sat det i stand for os, hvilket jo betyder at hun mener, at vi kan klare det. Og det bedste af det hele er næsten, at undervisningen foregår tirsdag og torsdag, hvilket betyder at vi nu kun har undervisning tirsdag og torsdag, selvom vi tager 5 kurser, hvilket betyder at vi reelt har forlænget weekend 4 mdr i træk. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke helt, fordi vi har 2 online kurser, og en masse lektier, men det giver alligevel gode muligheder for at rejse væk og se en masse over weekenderne. Første besøg håber jeg går til Chicago og videre til Iowa City, så jeg kan besøge Penny inden hun rejser til Arizona for at overvintre i varmere luftlag.

Jeg har sikkert oplevet en masse mere, som jeg har glemt alt om i dette øjeblik, men jeg vil slutte nu, og begynde at lave lektier, da der er en del løse ender at samle op på. Jeg er super glad for de små personlige mails I sender, og jeg skal nok forsøge at svare så hurtigt jeg kan, men jeg har godt nok utroligt travlt med at lave alt muligt mærkeligt hele tiden, så I må lige bære over med mig, hvis der er lidt forlænget responstid ind i mellem. Men det betyder meget for mig, så bliv endelig ved med at skrive. Jeg håber I alle har det godt og passer godt på jer selv, hinanden og Danmark for mig! Har vi fået deporteret Pia K endnu?? :)

Skolestart og ølbong!

Maroon 5!!!! Fra gårsdagens gratiskoncert på Campus

Så er det vidst blevet tid til en lille opdatering på bloggen om hvordan den seneste uge er forløbet. Indtil videre har vi nu har ugen budt på en masse nye indtryk fra forskellige mennesker og traditioner, men jeg føler mig rigtig godt tilpas både på mit lille kollegieværelse og i USA generelt! Overskriften på mit liv lige nu, er at jeg bare har det så fantastisk godt - nyder hvert eneste sekund af dagen!

Jeg har fået en roommate fra Hong Kong, som er sød og rar, men som ikke siger mig noget specielt. Jeg er dog sjældent på mit værelse, og når jeg er her, så er det som at være alene. Hun er meget forsigtig, høflig og nok mest af alt ikke så fantastisk moden. Det er første gang hun bor væk hjemmefra, så for hende tror jeg dette eventyr er en noget større omvæltning. Hun holder sig meget sammen med de andre kinesere som også er ret asociale, men hun generer mig ikke det mindste, så det gør egentlig ikke det store.

Virkeligheden har også indhentet Ann-Sophie og jeg i den forstand at vi har haft de første kurser, og nu kan begynde at finde ud af hvad semestret byder på, rent fagligt. Det ene kursus vi har er udelukkende med freshmen students (førsteårsstuderende) som er noget yngre og noget lavere fagligt stillet end vi er. Vores pensum er ret let, og meget af det har vi haft før, så det er nok ikke det store faglige udbytte vi får der. Det andet kursus er International Relations som er noget mere spændende, med en yngre professor som lægger lidt mere op til selvstændighed og diskussioner frem for at læse bøger. Det studie ser jeg meget frem til at følge.

Jeg er stadig flittig bruger af vores fantastiske motionsfaciliteter. Samtidig er kantinemaden slet ikke så slem som jeg frygtede. Den er både lækker, afvekslende og med mange sunde alternativer, så det er altså ikke hele USA der lever af burgere og pomfritter. Det er selvfølgelig tilstede, men hvis man lige tænker sig lidt om og beholder en vis form for pli og fornuft, så burde man nok kunne klare sig genne, året uden de vilde udskejelser på vægten.

Det er dog kun muligt hvis der nu også bliver lagt en dæmper på festerne! Igår var der Fallfest som var en gratiskoncert arrangeret af WVU med blandt andet Ludachris, Maroon 5 og Kris Allen. I den anledning var vi til et par traditionelle frat partys, som er studerende der bor i huse som ikke ejes af skolen. Det betyder desuden at disse huse ikke er omfattet af reglen "dry campus" som betyder at man ikke må indtage, opbevare og eller sælge alkohol. Dette betyder jo så også, at der ca. er en million forskellige mennesker til disse fester (amerikanere er meget gæstfri) og det handler om at blive så fuld som muligt og møde så mange mennesker som muligt! Disse fester er sponsoreret af "fællesskabet" som kaldes furturnity, hvilket betyder at der er gratis øl og sprut til alle. Det er ret fantastisk men også ret usundt i længden :)

Et par svenske venner med WVU's cheerleadere

Beer Pong - ikke et spil for sarte sjæle eller folk der ikke kan tåle øl! :)