Enden på eventyret

Så er det blevet tid til en sidste blog i denne omgang - hvem ved hvor turen går hen næste gang? Ja, jeg overvejer stadig, men konklusionen på mit amerikanske eventyr er i hvert fald at jeg slet ikke er færdig med at rejse endnu! Der er mange steder i verden jeg ikke har set endnu, og jeg regner med at mit næste lille projekt bliver at udforske Europa lidt mere. Nu hjælper det jo også en del på det at jeg har mødt rigtig mange mennesker fra Europa, som jeg gerne vil se lidt til igen.

Det sidste halve år har budt på et utal af oplevelser - store som små og gode som dårlige. Jeg har overordnet haft det helt fantastisk herovre. Det er lykkedes mig ikke at tage alt for meget på i friturestegte West Virginia, og jeg har samtidig klaret skolen hensigtsmæssigt, da i hvert fald 4 af mine 5 kurser er sluttet på et A, som er topkarakteren i USA. Ja, I kender mig, jeg elsker at blære mig med mine karakterer og dette har bestemt ikke ændret sig!

Over weekenderne har vi været meget aktive rejsetrolde på den amerikanske østkyst, hvor det blandt andet har budt på to ture til Washington DC, to ture til New York, campingture rundt i West Virginia, en tur til Baltimore og en smut over grænsen til Canada for at se Niagara Falls. Alle turene har været i fantastisk selskab med mennesker jeg er kommet til at holde utroligt meget af, og som jeg allerede nu har svært ved at undvære. Heldigvis er der fleste fra England og Sverige, som gør det en anelse lettere at holde kontakten. En lille del af mig ville dog ønsker at jeg havde et semester mere i USA, så jeg ikke skulle sige farvel nu. På den anden side kan jeg også mærke at jeg begynder at trænge til at komme hjem og blive en del af alles liv igen. Jeg savner især min far og mine brødre som det skal blive godt at komme hjem og holde i ørerne igen.

Julen her i USA er blevet fejret med min familie i Colorado. Det er nu tredje gang jeg besøger denne smukke stat, og jeg nyder det lige meget for hver gang. Den første uge er stort set gået med at spise og sove, da jeg nu endelig er blevet frigivet fra maden i West Virginia og ikke længere skal spise processed food mere, men kan nyde et dejlig hjemmelavet pasta, dampet laks, hjortegryde, hjemmebagt brød og hjemmelavet suppe. Det har ganske simpelt været himlen at komme herop, og jeg glæder mig ekstra meget til at komme hjem og sætte tænderne i de godter som selv Colorado ikke kan byde på.

Selve juledagene har budt kvalitetstid med hele Marks familie som rummer det bedste af 30 mennesker. De er utrolig søde og gæstfri, og mange af børnebørnene er på min alder, så der har også plads til fis og ballade ind i mellem bønner og kirkegang - de sidste to dele har jeg dog ikke været en del af. Så konservativ er jeg dog ikke blevet herovre.

Jeg vil nu slutte af med at sige tak til alle jer hjemme, der har sendt mig mails, små hilsner, sms'er opkald og andet! Det har varmet utroligt meget at vide at jeg ikke har været alene af sted, men at I har tænkt på mig. Det har gjort de triste dage i opholdet mere glade at vide at alle jer har tænkt på mig! Jeg håber at støde ind i jer alle i det nye år og få en briefing om hvordan det står til i jeres liv. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

De kærligste hilsner fra Ida, som meget snart lander i lille dejlige Danmark!